Nogen gange taber man og nogn gange vinder man. I denne uge har jeg helt klart vundet. Det startede vel lidt i sidste uge, hvor mit hjertes godhed tog styrringen og jeg trykkede to gange på den gule pantknap i kvikly. Så donerer man sine pantpenge til Red barnet og verdens naturfonden(WWF). Det er jo en hjertelig og god gerning, så man bliver belønnet med et lod i deres pantlotteri. Normalt smider jeg min bon i skraldespanden og tænker ikke mere på det. Men denne gang overtog nysgerrigheden og jeg loggede ind på www.pantlotteri.dk. Man kan vinde nogle små gaver, som er sponsoreret af glade givere og pandatøjdyr fra WWF.
Igår ankom så denne glade hilsen og min gave. John Grishams seneste spændingsroman Appellen. Har en mistanke om, at der ikke er ret mange deltagere i pantlotteriet, da de fleste nok gør som jeg, og kyler deres bon i nærmeste orange affaldsspand. Eller også har jeg en heldig uge...
I dag på arbejde ankom nemlig et notebookkit til min lille lomme computer. Normalt arbejder jeg på min elskede Macbook(se skærmbilledet på IBM'en, man er vel fan). Men, da jeg er ikke motiveret for at slæbe den frem og tilbage til min praktikplads, har jeg lånt en lille IBM Notebook. Men ifølge arbejdsstyrelsen må man altså ikke arbejde ved en bærbar en hel dag... uden at være koblet på et stativ, ekstern mus og tastatur(Nej, jeg forstår det heller ikke helt). Det betyder, at jeg har fået min helt egen rumstation. Tjek lige alle de knapper og glimtende plastik. Under tasterne er samme gule farve, som dimserne der holder notebooken. Og musen er også med gule detaljer, og tjek alle ledningerne :D
Musen er vildt sej: En knap i bunden udløser den bagerste del(ved håndroden), som åbener ned til batterirummet. Det føles lidt som at indsætte patroner i et geværløb, eller torpedoer, eller sprængstof i en bombe... ikke at jeg har prøvet nogen af delene, men man kan godt lege lidt med tanken... når man nu sidder ved en rumstation.
Den sidste gave er her. Nogen ville nok sige, at det ikke er en gave. Men jeg ELSKER jeg sne... så den sne, som faldt i tirsdags, føltes lidt som en gave til mig. Og jeg lavede denne sneengel til Lars, da jeg kom hjem fra biografen.
Sneengle er så fine, men nu er hun faktisk allerede lidt hemmelig, for hun er helt gemt væk i sne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar