Sommerfuglehygge

Jeg har altid været glad for sommerfugle. Da jeg var barn boede vi ved en kæmpehøj/vikingegravhøj. Når jeg fandt en død sommerfugl gik jeg ind til min mor og fik en lille tændstikæske. Så begravede jeg den i højen og tænkte, at det var et fint sted at at blive begravet som sommerfugl. Der var også en helt fantastisk udsigt ud over marker, skov og fjorden. Ej ilde, hvis jeg selv skal sige det.

Men siden har jeg holdt meget af sommerfugle i alle afskygninger. Deres sarthed og ynde er mig til evig fascination og jeg holder altid en lille pause, for at kigge lidt, hvis jeg finder en. Derfor virkede det naturligt, da disse små skabninger kom ud af ovnen. Det er som om, at vi har kendt hinanden altid.

Øreringene har ikke navne, og er ikke baseret på virkelige sommerfugle. De to nederste er hendholdsvis Iphiclides Podalirius - Sydeuropæisk Svalehale og Neozephyrus querus - Blåhale. Eller min version af dem. Fotoet yder dem på ingen måde retfærdighed, de er meget smukkere i virkeligheden. Farveblyanterne giver dem en stoflighed, der gør dem næsten levende. Og jeg har brugt lidt guld, der giver en fornemmelse af sommerfuglestøv.

Tænk at man kan få zebra og sommerfugl i et.