onsdag den 16. november 2011

Bag tonede ruder

Efterårskulden slog igennem og mørket var lige på vej, da jeg cyklede op af Viborgvej. I øjenkrogen ser jeg gennem de tonede ruder i varevognen, en mand. Han har stillet riflen op og ved at indstille sigtekikkerten, så hans offer, den store rocker, der om et øjeblik vil køre op af vejen for at besøge sin ven Makrellen på Vestre Kirkegaard.....



.... eller noget i den stil.

... eller helt så dramatisk var det måske ikke.

Det var en fotofælde. Sådan en der fanger fartsyndere. Så på en måde er det bekæmpelse af kriminalitet.
Men jeg fik lyst til at fotografere det. Der er jo så mange dejlige dobbeltbetydninger i sådan et billede. Så jeg trissede nærmere. Indstillede Leica'en. Og var klar til at få skæld ud.. fordi det må man da ikke...

Men jo, han vinkede mig om til døren og var med på spøgen. Jeg fik ham til at tænde lyset i kabinen, ellers kunne man ikke se ham udefra. Og han fortalte om historier om fartsyndere og hvordan en motorcyklist var væltet om formiddagen fordi han spottede bilen.
Konklusionen er at han er vældig flink :)

Jeg synes selv fotoet blev fedt!!!

3 kommentarer:

  1. Super fedt billede! Jeg har aldrig helt forstået, hvorfor man skal køre med tonede ruder, for man tror altid, at det er en rocker eller noget lignende, der sidder bagved. Heldigt for dig at det ikke var denne gang.

    SvarSlet
  2. Tak! og ja, meget heldigt.

    SvarSlet
  3. Super flot billede! :-) Rigtigt spændende motiv, der helt sikkert kan have mange betydninger... Alt i alt rigtig flot!
    Og til Bente - sjovt, som folk associerer forskelligt ;-) Jeg får altid ledt tankerne over mod højtprofilerede kendisser, når jeg ser en bil køre forbi med tonede ruder... Hehe.
    KH. Christian

    SvarSlet