tirsdag den 28. december 2010

Is og sne er fedt

Så gik der jul i bloggen, men heldigvis er vi nu hjemme igen efter dejlig juleferie hos familien. Med ægte mavepine af den julede slags :)
Der blev også tid til at finde skøjterne frem. Sidste år fik jeg hockeyskøjter... som barn forsvor jeg nogensinde at sætte mine fødder i sådan et par. Det var kun de træls drenge der kørte i hockeyskøjter... men jeg må med røde kinder indrømme at det er fedt. Må jeg præsentere:


Som man kan se, så står støvlerne uden fødder...

Vi have sneskraberen med, så vi kunne fjerne sne fra fjorden. Vi lavede en lille bane, så man kunne køre lidt rundt, med genveje til variation og dem der vil lege fangeleg. Det er altid et hit. Min far lavede den slags baner til os da jeg var barn. Der gik heller ikke lang tid, før der også var andre og min mor ringede idag, at der var 25 på isen. Så opfordringen til vintersport er hermed givet videre.


Glædelig vinter alle sammen :)

søndag den 19. december 2010

Elgens dag..

Elgsmåkageformen blev taget i brug. Opskriften som fulgte med viste sig at være ganske fantastisk. Dog kan det anbefales at lave en halv portion, som jeg har gjort. Der skal nok blive småkager nok... og ikke lade sig narre af den lyse sirup i opskriften. Mørk sirup er bedst ;-)

Formen i baggrunden kan købes hos designtorvet.dk



En lille flok blev til værtsgave. Det klæder dem fint at komme på græs.


Og der skulle medbringes Risalamande til aftenens madklub, men fordi jeg havde været kæk og lovet at lave den elgformet... Bemærk lige bjørnebandebrillerne. 



Dagens konklusion må være: Mad er sjovere, når det er formet som dyr eller i smukke mønstre.
Tænker her på de brændte lucia boller, som man også bliver glad af at spise.

tirsdag den 14. december 2010

Lucia

I sverige fejrer man Lucia ved at spise søde luciabrød med safran. Kærestens Mormor var svensk, så det er lidt en tradition i hans familie... men sidste år kom der ingen luciabrød fra svigerfamilien. Så jeg har taget traditionen op og kastet mig ud i kunsten at bage luciabrød. Med noget blandet held...


De blev mørke. Der er ikke kakao i, det er ikke der farven kommer fra..... smager ikke brændt, ret meget, men er heller ikke så bløde, som jeg håbede på... men jeg fik max point for forsøget og fine ser de da ud :)

lørdag den 11. december 2010

Julestemning

Tulipaner er gule,
står på bordet og stråler i solen,
sne drysser på rude.

Kalenderlys knitrer,
dagene går hen mod julen,
nisserne kravler stiller op på reolen.

Brunkager og vaniljekranse,
elgformen stikker fine kager ud,
duften går med mig på gavekøb.

torsdag den 9. december 2010

twin outfit... eller noget

Det lykkedes, at få gang i symaskinene. Efter gode råd fra Faster Fis, fik jeg renset, vendt nålen og holdt den over hovedet og danset tre gange rundt om den mens jeg sang "Nu det´ jul igen, Nu det´ jul igen.." og andre gode ting. Men i det fine mønster jeg havde købt, hvor jeg alligevel besluttede at lave en rullekrave... havde de fejlbedømt mit hoved en anelse.... eller faktisk så meget, at det kun er katten, der kan passe hals-dimsen.


Ja, hvem havde lige troet, at vi skulle have matchende hals-dimser. Ikke mig.
Hun blev eddike sur da hun fik den på, men forsøgte ikke at tage den af. Så måtte vi jo fotograferes. Selvom hun ser ret sur ud på billedet, så gik det hurtigt over. Halsmuffen er nu ikke noget hun skal gå med. Den er smidt ud igen, til dem der tænker "sindsyge kattedame".

mandag den 6. december 2010

koyo zig zag model 333 de luxe VS. irobot roomba

Teknologi fra forskellige tidsaldrer og til forskellige formål, må man vist sige at de to maskiner i emnefeltet repræsenterer. Den ene er min symasine fra engang i 60'erne eller 70'erne, hvis jeg skal dømme ud fra farve og design, men jeg vil ikke hænges op på det, det er vist en japaner. Den anden en super højteknologisk sag af en robotstøvsuger ala 2010, der selv rengør hele stuen, gangen og alle andre arealer, som skal støvsuges... naturligvis med timer.





Begge maskiner har dog deres uforudseeligheder...

Symaskinen nægter i øjeblikket kategorisk at fange undertråden, hvilket underbygger projektet om at sy en bluse en hel del. Støvsugeren var tilgengæld initativrig idag og fangede et stk. kattelegetøj, som det lige viklede ind i hjulet. Spændende på hver sin måde....

søndag den 5. december 2010

skakmat?

Der er dage, hvor man finder sjove små ting, som andre har efterladt. Som nu ham her.



Han er nok begravet i sne nu, men så dukker han vel op igen til marts..

fredag den 3. december 2010

lang næse...

Glæder mig til en hyggelig aften i selskab med ham der synger denne sang....

Der er ingen bånd, der binder mig,
og ingen holder på mig, nej.
Før var jeg i slaveri,
nu er det forbi.

Hej hop og hiv og sving,
jeg kan gå hvornhen jeg vil.
Glad hopper jeg omkring,
lig'som jeg er tosset til....

Der er noget helt særligt julehyggeligt over eventyr, som er en del af disneys juleshow.  Denne gang bliver det en teaterversion, men det er mindst lige så meget eventyr. Håber I kan genkende min lille langnæsede ven :-------)

onsdag den 1. december 2010

sneengle

Sneflokke kommer vrimlende, og så videre. Heldigvis bliver de også liggende og så kan man boltre sig i sne. Lyden af sne der knirker under støvlerne er en ynglingslyd. Frost og så den smukke lyserøde sol vi har haft idag. Det er underfundig og dejlig vinter. Hvis man lige ser bort fra alt sjappet og snasket... som betyder ingen cykling. Øv.

Men så kan man lave sneengle. Disse fine eksemplarer er lige udenfor køkkenvinduet. De er sneet lidt til, men man kan stadig se dem.




Til venstre findes en lille engel i str. 2 år. Den kan desværre ikke ses her, men det er ret fint.

Glædelig 1. december :)

tirsdag den 30. november 2010

en følelse...

Jaget jaget jaget frustration.
Fortvivlelse opgivelse mistillid.
Jaget
Jaget
Jaget
Jaget
Fortvivlelse fortvivlelse frustration.
Mistillid,
Mistillid,
Frustration.
Misforstået mistillid, misforstået, misforstået, misforstået, misforstået. Opgivelse!
Jaget, mis... mis... misforstået, mis... mis... mistillid, mis...mis.. misforstået
Frustration, frustration, frustration, frustration, frustration, frustration, frustration...
(Gemmer sig i et musehul)
Værdighed, frustration, fortvivlelse, opgivelse
Værdighed, styrke, mis.. mis..mistillid, mis.. misforstået
Værdighed, vist tillid, mistillid mistillid, mistillid.....
Styrke, Styrke, Styrke
Fortvivlelse
Stråle, stråle, stråle
Opgivelse
Juble, juble, juble.
Frustration.

onsdag den 17. november 2010

Rytmik og metrik

Dagen har handlet om selv at tilføre ord betydning, gennnem rytme og struktur. Derfor kommer her ordene, så må I selv give dem mening.

Do do do, si sol fa mi re do.
La si re mi fa si re mi, do do do.
Re sol re sol, fa mi re sol.
Si do la re mi sol.

God fornøjelse ;)

tirsdag den 16. november 2010

det bliver koldt for alle.

Så cykler man hjem i kulden. Op af bakken i botanisk have, mens man nyder det stille tusmørke sammen med de andre på vej et sted hen. Alle går med huer og vanter på, da frosten lå meget fint i morges på græsplænen. Men det kan jo blive koldt for os alle, især når man skal stå ude hele døgnets 24 timer. Så er det godt at man kan låne en varm hue. Det har ham her gjort...


Kækt på siden af hovedet sidder den endda. Og han ser svært tilfreds ud. Det er jo rigtig fint og hyggeligt. Men han har også en fin udsigt, som jeg dog har glemt at fotografere her. Så den må man tænke sig til...

søndag den 14. november 2010

en bjørn på vej..

Dagen har stået i bagningens tegn, men inden vi kunne komme rigtigt igang, måtte vi en tur i Kvikly, for at hente det sidste. På vejen overhalede vi ham her. Den lille grønne bjørn.



Så fint stod han, med den ene pote løftet og igang med det næste skridt. Jeg tror, at han er stukket af, fra lørdagens slikorgie i en af lejlighederne, eller søndagens reperations slik. Hvem ved? men på vej er han, ud i den store verden. Måske han, lige som den standhaftige tinsoldat, ude for at lede efter sin papirprinsesse og han får hjælp af nogen. Men man kan sige, at han er nok i større farre for, at blive spist af en sort labrador. Der sætter sig foran ham. Kigger på ham med sine gule øjene. Lægger hovedet lidt på skrå og inden der kan nå at stå 11 under hagen, har den slugt ham i en mundfuld.... sådan er det jo med sorte labradorhunde.
Hvis han ikke har nået, at suge alt regnen til sig, så han er blevet 5 gang så stor(prøv lige at smide en i et glas vand og tjek det ;) og skræmmer livet af enhver der forsøger at spise ham.  :D

tirsdag den 9. november 2010

Haiku

Gult, rødt, grønt på træ
Sneen smelter på gaden
Tråde ud af mund

søndag den 7. november 2010

i skoven for længe siden

I går var det mest fantastiske vejr. Så en vi måtte en tur i skoven. Turen gik til en lille skove ude på djursland lige ved Brenget Kirke. Kirken ligger meget smukt med udsigt over Kalø slotsruin, ikke nogen dårlig udsigt, hvis man engang skal ligge ved siden af en kirke. Men, historien handler ikke om kirker eller kirkegaarde. For vi traskede ind i skoven, for at få gang i benene, og lidt luft i kinderne og lungerne. Oftest har vi en kurv med til svampe, og kan finde på, at gå ind mellem tærerne. Det gjorde vi også i går.  Vi så et sted, som helt sikkert kunne indeholde tragtkantareller. De er yderst velsmagende i en gang svamperisotto, så vi hoppede over grøften og gik ind i skoven. Det viste sig, at være skoven fra for længe siden.


Bregnerne stod højt, og træerne skyggede for solen, så der var en svag erindring om en skov for mange hundrede tusinde år siden. Det var også en smule uhyggeligt, så man kiggede lige ekstra efter i trækronerne for, at tjekke om det skulle være en brontosaurus, der drejede hovedet eller det bare var en trækrone...

Man gik med følelsen af, at hvis man bare stod stille længe nok, så gik tiden i står og man kunne suse baglæns i tiden og klappe brontosaurusen... Ja ok, måske jeg har set Jurasic Park for mange gange, men hvad så. Der var ingen tragtkantareller i skoven. Men der var den fineste historie. Hvem skulle havde troet det.

torsdag den 4. november 2010

Haiku

Bladene blæser
Vinden suser rundt i sand
Vandpyt spejler mig

tirsdag den 2. november 2010

lister ud af køkkenvinduet

Jeg kom hjem fra dans for et par uger siden og fandt Lars ude på græsplænen. Han ledte efter katten. Vinduet i køkkenet stod åbent, og mens han havde spillet Wii, og så var hun listet ud, helt stille som en ninja, uden at ramle noget ned fra vinduskarmen. Og vi ledte og ledte i området. Hun er lidt en pivskid, så hun løber normalt ikke ret langt væk, hvis hun ryger ud gennem vinduet. Men vi kunne ikke finde hende.... Jeg hørte godt nok noget pusle i buskadset, og tænkte "yes, nu har jeg hende". Men da jeg kom tættere på begyndte det at væse af mig. I den meget sparsomme belysning de holder sig i vores lille mini skov, kunne jeg skimte piggene på et meget sammenrullet pindsvin, som ikke ville forstyres. 

Så jeg gik vidre og tænkte, om ikke vi skulle spise, da jeg var ret sulte, så dukkede hun nok op inden så længe. Hun går tit tur udenfor, når vi besøger mine forældre på Mors, og kunne havde gjort det samme her. Men så hørte vi et lille "miav"... det var svært at høre og svært at lokalisere. Det kom fra området lige overfor blokken(ca. ud for vores køkkenvindue), men vi kunne ikke se hende. Det var helt sikkert vores Chihiro, for da vi kaldte på hende svarede hun, denne gang kraftigere. Efter nogen renden rundt fik jeg øje på hende, da jeg kiggede højt nok. Oppe i et meget højt slankt egetræ. 
Hun er jo normalt inde kat, og vi har ikke se største træere på altanen. Ikke nogen der kan klatres i. Men katte klatrer jo i træere, det ved alle katte, så hun var klatret op, og kunne ikke klatre ned igen. Det har hun aldrig lært. Så hver gang hun forsøgte, kom hun bare længere op i træet. Man kunne jo sige, at på et eller andet tidspunkt falder sådan en kat jo nok ned igen, eller lærer at klatre ned. Men  vi turde ikke tage chancen, at hun også slap godt fra det. Så vi ringede til Rasmus på Kollegiet og aftalte, at vi hentede en stige. For her i kvarteret må børnene ikke klatre i træer. De kan jo komme til skade og slå sig. Så alle de nederste grene er savet af op til ca. 4 meters højde. Selvom Lars er god til at klatre i træer, er han ikke så god. 

Så Lars strøg afsted i Peugoten om til kollegiet for at hente en stige. Sådan en findes heller ikke i blokken, hvis nogen skulle bruge den til de forkerte ting... Og jeg kaldte på Chihiro imens, og tænkte på alle de film og tegnefilm, hvor damen står under træet og kalder på sin kat der er kravlet op i træet og ikke kan komme ned, hvorefter enten en brandmand eller en politimand straks dukker op, sådan lidt ud af det blå og reder katten ned. Kunne ikke lade være med at grine lidt af den åndsvage situation. 

Med Lars tilbage, med en stige der ikke nåde helt op til de nederste grene, fik vi en rygsæk på ham og han klatrede op i træet. Han kunne lige nå de nederste grene fra toppen af stigen...  Mens jeg stod på jorden og var ængstlig. Chihiro var naturligvis kommet helt op i toppen, ca. i 2. sals højde. Der sad hun og klamrede sig til de tynde grene, der er i toppen af sådan et træ. Hun fik dog lidt ekstra mod da hun så Lars, så hun kom ham lidt i møde(hvordan hun lige lærte det ved jeg ikke..), men da hun var ved at stritte ned, blev hun hængende og holdt fast. Han fik fat i hende, proppet hende, under nogen protester, ned i rygsækken og kom helskindet, både mand og kat, ned på jorden igen. Hun var lidt fortumlet, men kom sig ret hurtigt da vi fik hende ind i trygge omgivelser igen. Så nu strå hun her ved siden af mig på skrivebordet og spinder og vil kløes bag øret. Det er da det hyggeligste sted at have sin kat, frem for egetræet i forhaven. 

fredag den 29. oktober 2010

Blog, blog, blog..

Alle blogger, om mad, dem selv, foto kæledyr, hobbyer og meget andet. Her vil jeg forsøge at blogge om ting jeg synes er spændene, små historier eller andet. Blognavnet er valgt ud fra at jeg ikke vil blogge specifikt, men gerne over flere emner. Måske det virker, måske ikke... vi får se.