I går var det mest fantastiske vejr. Så en vi måtte en tur i skoven. Turen gik til en lille skove ude på djursland lige ved Brenget Kirke. Kirken ligger meget smukt med udsigt over Kalø slotsruin, ikke nogen dårlig udsigt, hvis man engang skal ligge ved siden af en kirke. Men, historien handler ikke om kirker eller kirkegaarde. For vi traskede ind i skoven, for at få gang i benene, og lidt luft i kinderne og lungerne. Oftest har vi en kurv med til svampe, og kan finde på, at gå ind mellem tærerne. Det gjorde vi også i går. Vi så et sted, som helt sikkert kunne indeholde tragtkantareller. De er yderst velsmagende i en gang svamperisotto, så vi hoppede over grøften og gik ind i skoven. Det viste sig, at være skoven fra for længe siden.
Bregnerne stod højt, og træerne skyggede for solen, så der var en svag erindring om en skov for mange hundrede tusinde år siden. Det var også en smule uhyggeligt, så man kiggede lige ekstra efter i trækronerne for, at tjekke om det skulle være en brontosaurus, der drejede hovedet eller det bare var en trækrone...
Man gik med følelsen af, at hvis man bare stod stille længe nok, så gik tiden i står og man kunne suse baglæns i tiden og klappe brontosaurusen... Ja ok, måske jeg har set Jurasic Park for mange gange, men hvad så. Der var ingen tragtkantareller i skoven. Men der var den fineste historie. Hvem skulle havde troet det.
åh, de fineste historier slår en hver slags kantarel!
SvarSletHurra for skovturs weekend!