Kære Firmaer med CSR profiler - blive mæcen
Tak fordi I støtter sultne børn i nød i ulandene. Det sætter jeg stor pris på, for hvordan skal alle de hjælpeorganisationer overleve uden jeres støtte. Men det går altså hårdt ud over kunst og kulturlivet i danmark. I øjeblikket går en meget stor del af de midler der før gik til kulturen til 3.verdenslande, fordi mange fonde og firmaer prioriterer en CSR(Corporate Social Responsibility) strategi der spiller på folks empati og gode miner til slet spil. For hvem kan sige nej til at det er synd for de sultne i Afrika, jeg kan ikke. Men det betyder, at kunst og kultur i øjeblikket nedprioriteres så meget at det kun er de store institutioner der får statsstøtte der kan overleve.
I øjeblikket arbejder jeg på et projekt, hvor vi stadig knokler for den sidste finansiering. Jeg og den kunstneriske leder arbejder pt. frivilligt. Hun har arbejdet frivilligt på projektet de sidste 3 år. Ikke på fuld tid hele tiden, men uden løn fra projektet. Problemet er, at mange fonde kun giver til selve produktionsfasen, som i vores tilfælde er i august 2012. Næste gang rejser vi med en kulturkaravane ned langs hærvejen, spiller forestillinger og laver en ny forestilling om det at rejse på vejen. Et unikt projekt, som ikke er set før i Danmark. www.vandrelyst.dk
Mange desværre tror at kunst og kultur er noget der skabes, udelukkende fordi kunstnerne ikke kan lade være med at lave kunst og arbejdet bærer lønnen i sig selv. Det er rigtig at vi ikke kan lade være, men rigtig mange kan ikke leve af det og har andre jobs ved siden af. Vi laver teater fordi vi elsker at spille teater, men ikke mindst er vores fokus, at publikum en fantastisk oplevelse.
Men jeg forstår godt, at man støtter sorglidende, kampen mod onde diktatorer, nødlidende i Afrika og blå kors. Med vores projekt forsøger vi kun, at bringe energi og ny inspiration til udkantsområder i danmark. Vi får mennesker der ellers ikke arbejder sammen til at arbejde sammen og nye venskaber opstår i kølvandet på karavanen. Hestene skaber glæde og fest, i hverdagen, hvor vi kommer forbi og det varmer mig at se den rene glæde der opstår, når børn og voksne oplever kunst og kultur, og hvordan de kan snakke om det længe efter. Men det er der desværre færre og færre virksomheder der støtter, fordi de har lært at det andet er mere moderne og man skal have en CSR-strategi der omhandler syge og nødlidende. I må endelig ikke tage det som et surt opstød eller anklage. Det er blot en trist konstatering.
Tak fordi I læste dette og god weekend :)
De bedste hilsener
Louise
Ingen kommentarer:
Send en kommentar