Fra minihytten på toppen af bakken, hvor lyngen gror, ser man ud over dalen. Søen snor sig rundt om de andre skråninger, hvor lyngen og sortbærene kravler mod himlen. I sensommeren kan man tumle ned af skråningen. Får du fart nok på fortsætter dine ben videre op på den næste skråning. Her kan man plukke de pæreformedde blåbær og kuglerunde sortbær, som forsigtigt lirkes ned i lommen og overbringes familien, nu lidt smattede. Mund og øjne snører sig sammen som en hønerøv, når man bider i dem, men hvis solen bager og søen sender sølvstjerner efter himlens vattotter, så er livet ikke så skidt endda. Foran hytten stå troldetrær, med striber som en zebra, og fyretræerne danner en lille hule. Hytten kørte på landevejene før den fik hvile i skoven. Man måtte ikke bygge et rigtigt hus på stedet, det skulle kunne flyttes. Det blev det aldrig og inde bag vinduerne står en Morsø brændeovn, der trods 40 år på bagen, sender røgskyer gennem skorstenen. Borde og bænke knager og vakler når man flytter dem, men lægger villigt ryg til trætte vandrende og en madkurv. Om sommeren drikker man saftevand og spiser røget laks med rævsovs og pillerejer om vinteren er det udflugtsmål for afhentning af juletræer og glögg. Inde eller ude, alt efter sol og regn, men altid danner søen grundlaget for panoramaet man ser for sig.
Billederne er fra d. 23. december 2003, men jeg skrev teksten i torsdags og fik lyst til at vise dem frem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar