Jeg kom hjem fra dans for et par uger siden og fandt Lars ude på græsplænen. Han ledte efter katten. Vinduet i køkkenet stod åbent, og mens han havde spillet Wii, og så var hun listet ud, helt stille som en ninja, uden at ramle noget ned fra vinduskarmen. Og vi ledte og ledte i området. Hun er lidt en pivskid, så hun løber normalt ikke ret langt væk, hvis hun ryger ud gennem vinduet. Men vi kunne ikke finde hende.... Jeg hørte godt nok noget pusle i buskadset, og tænkte "yes, nu har jeg hende". Men da jeg kom tættere på begyndte det at væse af mig. I den meget sparsomme belysning de holder sig i vores lille mini skov, kunne jeg skimte piggene på et meget sammenrullet pindsvin, som ikke ville forstyres.
Så jeg gik vidre og tænkte, om ikke vi skulle spise, da jeg var ret sulte, så dukkede hun nok op inden så længe. Hun går tit tur udenfor, når vi besøger mine forældre på Mors, og kunne havde gjort det samme her. Men så hørte vi et lille "miav"... det var svært at høre og svært at lokalisere. Det kom fra området lige overfor blokken(ca. ud for vores køkkenvindue), men vi kunne ikke se hende. Det var helt sikkert vores Chihiro, for da vi kaldte på hende svarede hun, denne gang kraftigere. Efter nogen renden rundt fik jeg øje på hende, da jeg kiggede højt nok. Oppe i et meget højt slankt egetræ.
Hun er jo normalt inde kat, og vi har ikke se største træere på altanen. Ikke nogen der kan klatres i. Men katte klatrer jo i træere, det ved alle katte, så hun var klatret op, og kunne ikke klatre ned igen. Det har hun aldrig lært. Så hver gang hun forsøgte, kom hun bare længere op i træet. Man kunne jo sige, at på et eller andet tidspunkt falder sådan en kat jo nok ned igen, eller lærer at klatre ned. Men vi turde ikke tage chancen, at hun også slap godt fra det. Så vi ringede til Rasmus på Kollegiet og aftalte, at vi hentede en stige. For her i kvarteret må børnene ikke klatre i træer. De kan jo komme til skade og slå sig. Så alle de nederste grene er savet af op til ca. 4 meters højde. Selvom Lars er god til at klatre i træer, er han ikke så god.
Så Lars strøg afsted i Peugoten om til kollegiet for at hente en stige. Sådan en findes heller ikke i blokken, hvis nogen skulle bruge den til de forkerte ting... Og jeg kaldte på Chihiro imens, og tænkte på alle de film og tegnefilm, hvor damen står under træet og kalder på sin kat der er kravlet op i træet og ikke kan komme ned, hvorefter enten en brandmand eller en politimand straks dukker op, sådan lidt ud af det blå og reder katten ned. Kunne ikke lade være med at grine lidt af den åndsvage situation.
Med Lars tilbage, med en stige der ikke nåde helt op til de nederste grene, fik vi en rygsæk på ham og han klatrede op i træet. Han kunne lige nå de nederste grene fra toppen af stigen... Mens jeg stod på jorden og var ængstlig. Chihiro var naturligvis kommet helt op i toppen, ca. i 2. sals højde. Der sad hun og klamrede sig til de tynde grene, der er i toppen af sådan et træ. Hun fik dog lidt ekstra mod da hun så Lars, så hun kom ham lidt i møde(hvordan hun lige lærte det ved jeg ikke..), men da hun var ved at stritte ned, blev hun hængende og holdt fast. Han fik fat i hende, proppet hende, under nogen protester, ned i rygsækken og kom helskindet, både mand og kat, ned på jorden igen. Hun var lidt fortumlet, men kom sig ret hurtigt da vi fik hende ind i trygge omgivelser igen. Så nu strå hun her ved siden af mig på skrivebordet og spinder og vil kløes bag øret. Det er da det hyggeligste sted at have sin kat, frem for egetræet i forhaven.
