tirsdag den 28. december 2010

Is og sne er fedt

Så gik der jul i bloggen, men heldigvis er vi nu hjemme igen efter dejlig juleferie hos familien. Med ægte mavepine af den julede slags :)
Der blev også tid til at finde skøjterne frem. Sidste år fik jeg hockeyskøjter... som barn forsvor jeg nogensinde at sætte mine fødder i sådan et par. Det var kun de træls drenge der kørte i hockeyskøjter... men jeg må med røde kinder indrømme at det er fedt. Må jeg præsentere:


Som man kan se, så står støvlerne uden fødder...

Vi have sneskraberen med, så vi kunne fjerne sne fra fjorden. Vi lavede en lille bane, så man kunne køre lidt rundt, med genveje til variation og dem der vil lege fangeleg. Det er altid et hit. Min far lavede den slags baner til os da jeg var barn. Der gik heller ikke lang tid, før der også var andre og min mor ringede idag, at der var 25 på isen. Så opfordringen til vintersport er hermed givet videre.


Glædelig vinter alle sammen :)

søndag den 19. december 2010

Elgens dag..

Elgsmåkageformen blev taget i brug. Opskriften som fulgte med viste sig at være ganske fantastisk. Dog kan det anbefales at lave en halv portion, som jeg har gjort. Der skal nok blive småkager nok... og ikke lade sig narre af den lyse sirup i opskriften. Mørk sirup er bedst ;-)

Formen i baggrunden kan købes hos designtorvet.dk



En lille flok blev til værtsgave. Det klæder dem fint at komme på græs.


Og der skulle medbringes Risalamande til aftenens madklub, men fordi jeg havde været kæk og lovet at lave den elgformet... Bemærk lige bjørnebandebrillerne. 



Dagens konklusion må være: Mad er sjovere, når det er formet som dyr eller i smukke mønstre.
Tænker her på de brændte lucia boller, som man også bliver glad af at spise.

tirsdag den 14. december 2010

Lucia

I sverige fejrer man Lucia ved at spise søde luciabrød med safran. Kærestens Mormor var svensk, så det er lidt en tradition i hans familie... men sidste år kom der ingen luciabrød fra svigerfamilien. Så jeg har taget traditionen op og kastet mig ud i kunsten at bage luciabrød. Med noget blandet held...


De blev mørke. Der er ikke kakao i, det er ikke der farven kommer fra..... smager ikke brændt, ret meget, men er heller ikke så bløde, som jeg håbede på... men jeg fik max point for forsøget og fine ser de da ud :)

lørdag den 11. december 2010

Julestemning

Tulipaner er gule,
står på bordet og stråler i solen,
sne drysser på rude.

Kalenderlys knitrer,
dagene går hen mod julen,
nisserne kravler stiller op på reolen.

Brunkager og vaniljekranse,
elgformen stikker fine kager ud,
duften går med mig på gavekøb.

torsdag den 9. december 2010

twin outfit... eller noget

Det lykkedes, at få gang i symaskinene. Efter gode råd fra Faster Fis, fik jeg renset, vendt nålen og holdt den over hovedet og danset tre gange rundt om den mens jeg sang "Nu det´ jul igen, Nu det´ jul igen.." og andre gode ting. Men i det fine mønster jeg havde købt, hvor jeg alligevel besluttede at lave en rullekrave... havde de fejlbedømt mit hoved en anelse.... eller faktisk så meget, at det kun er katten, der kan passe hals-dimsen.


Ja, hvem havde lige troet, at vi skulle have matchende hals-dimser. Ikke mig.
Hun blev eddike sur da hun fik den på, men forsøgte ikke at tage den af. Så måtte vi jo fotograferes. Selvom hun ser ret sur ud på billedet, så gik det hurtigt over. Halsmuffen er nu ikke noget hun skal gå med. Den er smidt ud igen, til dem der tænker "sindsyge kattedame".

mandag den 6. december 2010

koyo zig zag model 333 de luxe VS. irobot roomba

Teknologi fra forskellige tidsaldrer og til forskellige formål, må man vist sige at de to maskiner i emnefeltet repræsenterer. Den ene er min symasine fra engang i 60'erne eller 70'erne, hvis jeg skal dømme ud fra farve og design, men jeg vil ikke hænges op på det, det er vist en japaner. Den anden en super højteknologisk sag af en robotstøvsuger ala 2010, der selv rengør hele stuen, gangen og alle andre arealer, som skal støvsuges... naturligvis med timer.





Begge maskiner har dog deres uforudseeligheder...

Symaskinen nægter i øjeblikket kategorisk at fange undertråden, hvilket underbygger projektet om at sy en bluse en hel del. Støvsugeren var tilgengæld initativrig idag og fangede et stk. kattelegetøj, som det lige viklede ind i hjulet. Spændende på hver sin måde....

søndag den 5. december 2010

skakmat?

Der er dage, hvor man finder sjove små ting, som andre har efterladt. Som nu ham her.



Han er nok begravet i sne nu, men så dukker han vel op igen til marts..

fredag den 3. december 2010

lang næse...

Glæder mig til en hyggelig aften i selskab med ham der synger denne sang....

Der er ingen bånd, der binder mig,
og ingen holder på mig, nej.
Før var jeg i slaveri,
nu er det forbi.

Hej hop og hiv og sving,
jeg kan gå hvornhen jeg vil.
Glad hopper jeg omkring,
lig'som jeg er tosset til....

Der er noget helt særligt julehyggeligt over eventyr, som er en del af disneys juleshow.  Denne gang bliver det en teaterversion, men det er mindst lige så meget eventyr. Håber I kan genkende min lille langnæsede ven :-------)

onsdag den 1. december 2010

sneengle

Sneflokke kommer vrimlende, og så videre. Heldigvis bliver de også liggende og så kan man boltre sig i sne. Lyden af sne der knirker under støvlerne er en ynglingslyd. Frost og så den smukke lyserøde sol vi har haft idag. Det er underfundig og dejlig vinter. Hvis man lige ser bort fra alt sjappet og snasket... som betyder ingen cykling. Øv.

Men så kan man lave sneengle. Disse fine eksemplarer er lige udenfor køkkenvinduet. De er sneet lidt til, men man kan stadig se dem.




Til venstre findes en lille engel i str. 2 år. Den kan desværre ikke ses her, men det er ret fint.

Glædelig 1. december :)